Helhedsorienterede tilgang

Min tilgang omhandlende meditation og mestring er bygget op omkring 4 bærende søjler

Helhed

Jeg er en holistisk psykolog med et ben i to verdener: Jeg har flere psykologiske uddannelse bag mig og er derved en akademiker, der kan fordybe mig i teori og faglighed. 

Samtidig er jeg dybt forankret i den verden, der tilbyder behandling og indsigter, der er større end vores mentale sind. En verden der ikke kun kan forstås via fysisk videnskab, mentale konstruktioner og intellekt, men som også skal forstås via den metafysiske verden, det ordløse og det intuitive.

Jeg åbner derved op for, at behandling af vores ubalancer skal gøres på mere nuancerede måde end ved overvejende at håndtere tankerne i det mentale sind. Jeg har ud over det mentale sind fokus på at genoprette balance via kropslige øvelser, meditation, åndedræt, natur, intuition og lydterapi. Der skal være fokus på det hele menneske: sind, krop og ånd. Nuancer og udvidelse.

Som psykolog har jeg brug for psykologiske tilgange, der kan underbygges videnskabeligt.  Min tilgang med fokus på mestring, meditation og lyd er dog komplementær; den understøtter andre behandlingsformer i systemet, men den understøttes videnskabeligt.

 Jeg vil kort uddybe de uddannelser og kurser, der har været med til at forme dette grundlag.  

 

Mestringsmedicin og enhedsterapi

Mestringsmedicin og enhedsterapien er en tilgang, der er udviklet af den norske læge Audun Myskja.

Jeg har fulgt hans uddannelse og behandlingstilgang siden 2019. Hans måde at anskue verden på og hans faglige og åndelige indsigter har givet mig uanede indsigt og styrke til at omforme rygsækken til en sti.

Jeg har fået trædesten i at forstå, at for at hjælpe mennesker bedst muligt; genoprette balance og helse, så må vi integrere både sind, krop og ånd.

Vi bliver nødt til at inddrage diverse kropsøvelser, meditationsøvelser, åndedrætsøvelser og ofte også løsne det ordløse kropslige, der kan hindre et menneske i at genfinde balancen.

Vi skal medinddrage hele denne kropslige, ordløse og intuitive dimension, hvis mennesker skal hjælpes. I vores nutid hvor mennesker lever mere og mere af deres liv på en skærm og den vej igennem pacificerer vores krops har vi endnu mere brug for dette perspektiv og måde at hjælpe mennesker på.


Lydterapi

Lydterapi via klangskåle, instrumentel musik og stemmens kraft har virkelig åbnet min øjne for genveje til at hjælpe mennesker.

Jeg har taget en Peter Hess klangmassage-uddannelse og den vej igennem fået en grundig indsigt i, hvordan klangskålene indvirker på kroppen. Klangskålenes mange under-, og overtoner påvirker nemlig krop og sind helt ned på celleplan.

Menneskets hjerne svinger på mange forskellige hjernebølge-frekvenser og der er dybere hjernebølger, der er mere genoprettende for den menneskelige krop.

Ved vedvarende tankemylder, hvor tankestøjen gør det svært for hjernen at svinge over på de genoprettende bølger og f.eks. mærke ro, restituere og sove, så kan klangskålene hjælpe hjernen med at genskabe kontakten til disse vigtige hjernebølger.

Ligeledes store trædesten af indsigter i forhold til musik og stemmens kraft, og hvordan dette kan skabe kontakt med indre helbredende ressourcer i mennesket.  

De 4 bærende søjler i min praksis

Naturterapi

Naturterapien var vigtige trædesten for mig, der virkelig skabte langt større indsigter vedrørende vores eksistens og størrelse i verden.

Vi er natur og det at hente forståelse om os selv og vores udfordringer er intuitivt let i naturen.

Vi ønsker at forstå alt med vores intellekt, men derved låser vi hurtigt os selv fast i uhensigtsmæssige og automatiske tankemønstre.

I naturen løsner vi os i langt højere grad fra disse fortællinger og ser os selv og vores udfordringer i et langt større perspektiv. Da vi dybest set er natur, udgøres vi også af et nervesystem, der har brug for at genfinde og genoprette balancen hver dag.

Her er der en kæmpe hjælp at hente, hvis vi lærer at være i og tage kontakt til naturen bevidst.

Meditation

Mine erfaringer med meditationer og en 2-årige uddannelse som meditationslærer har virkelig påvirket min måde at være behandler på.

Jeg ønsker ikke kun at se på det tankemæssige indhold, der kører alt for stærkt hos langt de fleste mennesker her i vesten.

Jeg ønsker i stedet at påvirke den maskine som tankerne er indkapslet i. Kan vi skrue ned for tankehastigheden? Kan vi distancere os fra tanker, så vi ikke nødvendigvis reagerer på dem alle?

Det er en håndtering af tankerne og ikke en håndtering af indholdet. Dette tror jeg, er en langt mere virksom vej frem mod mere helse i en verden fyldt med indre og ydre støj.

De nævnte fagområder ovenfor: naturterapi, mestringsmedicin, lydterapi og meditation er alle områder, hvis effekt kan underbygges videnskabeligt ift. at fremme trivslen hos et givent menneske.

Det er disse, jeg overvejende har fokus på i mine gruppeforløb.

Om Rikke Rodam

Her kan du læse mere om mig:

Om Indehaver

Helhedsorienterede tilgang

Her kan du læse mere om de psykiske problematikker, som jeg har erfaring med:

Helhedsorienterede tilgang

lydterapi

Her kan du læse mere om den form for lydterapi, som jeg anvender:

Lydterapi

Kontakt

Få en enkel og billig hjemmeside lavet af Dit Online Visitkort